Forrige side | Til start | Næste side

2 uger med Sigurds Bjørne Trio – og høj cigarføring hver onsdag

Udsendt: 24/07 2010

Som et led i Tivoli Frihedens nye satsning på daglig familie-underholdning i højsæsonen, er det nu blevet tid til at byde velkommen til kongen af dansk familieunderholdning – Sigurd Barrett – måske bedst kendt som chefdirigenten i Sigurds Bjørnetrio.  Sigurd, Bjørnen Bjørn og alle de andre kendte figurer fra TV underholder hver dag de næste 2 uger (fredag undtaget) kl. 16.00 på Frihedens Friluftsscene.

 

Som noget helt nyt optræder Sigurd endvidere de kommende to onsdage kl. 20.00 for de voksne med sit populære jazz- og swingshow – ”Sigurd Barrett & The Cigars”. Showet opføres på den lille intime scene ved Pjerrots Hus og Restaurant Terrassen – og der er mulighed for at nyde en lækker middag på Restaurant Terrassen inden showet fra kl. 18.00. Når  først entreen er betalt, er det gratis at overvære Sigurds shows.

Læs mere

FED FREDAG – DOBBELTKONCERT MED IDA CORR OG FALLULAH

Udsendt: 13/07 2010

Der er lagt til en rigtig pop-aften når Tivoli Friheden fredag kl. 20.00 inviterer til Fed Fredag med 2 smukke, talentfulde og fremgangsrige sangerinder der giver dobbeltkoncert. Koncerten startes af Ida Corr der efterhånden har fået stor international succes,  ikke mindst med hittet ”Let Me Think about it”, der har toppet såvel engelske som amerikanske hitlister. At Ida Corr oprindeligt er fra Aarhus, gør hende jo ikke mindre interessant for det Østjydske publikum. Efter Ida Corr går Fallulah på scenen. Fallulah der selv beskriver sin musik som ”rocket og dansabel folk-musik” er blevet et hot navn ikke mindst på baggrund af de 2 radiohits ”I lay me head” og ”Bridges.

 

Læs mere

”Supersommer” i Friheden – tradition og fornyelse

Udsendt: 13/07 2010

I denne uge genopliver Tivoli Friheden en gammel tradition som i stigende grad er blevet efterlyst af publikum de seneste år. Det drejer sig om daglige underholdningsshows, som i gamle dage var et fast og elsket indslag i Friheden. Dengang var det ”stærke mænd”, klovne, akrobater og linedansere der var på programmet. I den opdaterede version anno 2010 hedder konceptet ”SuperSommer” og indholdet er cremen af dansk familie-underholdning, der hver dag frem til og med 5. august – de Fede Fredage undtaget - byder på familiekoncert på Friluftsscenen. I indeværende og næste  uge er der Åh Abe Koncert når først Martin Brygmann og siden Elisabeth  giver den gas sammen Mek Pek  og husorkestret Habbasutterne. I ugerne 30-31 overtager Sigurds Bjørnetrio scenen. Koncerten starter hver dag kl. 16.00, og når først man har købt adgangsbillet til parken, er koncerten gratis.

Læs mere

Fed fed ”Fed Fredag” med CV Jørgensen i vente…..

Udsendt: 06/07 2010

Forældregenerationen nikker genkendende og bliver helt nostalgiske , og de unge musikinteresserede generationer er nysgerrige. Det handler om ikonet CV Jørgensen, som efter otte pause fra turné-livet nu igen drager land og rige rundt og tager publikum med storm. I Århus fik CV Jørgensen den helt store revival efter hans fantastiske koncert i forbindelse med åbningen af Århus Festuge 2009. På fredag står han klar til at modtage det helt store publikum til Fed Fredag i Tivoli Friheden.  

Læs mere

Fallulah erstatter Auro til Fed Fredag 16. juli 2010 i Tivoli Friheden

Udsendt: 29/06 2010

Sangerinden Auro har, via hendes booking- og managementselskab meddelt, at hun aflyser den planlagte Fed Fredags koncert den 16. Juli i Tivoli Friheden. Auro gør brug af en klausul der tillader hende, at aflyse koncerten hvis hun får tilbudt TV-optræden.

 

Tivoli Friheden beklager selvfølgelig den sene aflysning og er skuffet over, at Aura fravælger Århus og byens mange musikinteresserede. Tivoli Friheden kan imidlertid ikke gøre andet end at beklage og tage aflysningen til efterretning.

 

På den positive side oplyser Tivoli Friheden, at det er lykkedes, at indgå en kontrakt med Fallulah om at springe til med kort varsel, som en værdig erstatning for Auro.

 

Læs mere

Fed Fredag med ”Hej Matematik”.

Udsendt: 29/06 2010

Hej Matematik er glad musik og live er der statsgaranti for partystemning når nevøerne Søren og Nicolaj Rasted går på scenen.  Det oplevede et publikum på knap 7.000 begejstrede tilhører sidste år, hvor Hej Matematik første gang spillede til Fed Fredag i Friheden. Dengang var Hej Matematik mest kendt for en sampling af Michael Hardinger klassikeren ”Walkman”.  Siden har der været fuld fart på for Søren og Nicolaj, og seneste udspil  udkom i januar måned med albummet ”Alt går op i 6” med hittet ”Party i Provinsen” . På fredag er der lagt op til sommerstemning, familiehygge, duften af grill-mad og fed musik på Friluftscenen. Hej Matematik gir den gas fra kl. 20.00 

Læs mere

Fed Fredag med ”Magtens Korridorer” som lover at ramme tonen.

Udsendt: 22/06 2010

Magtens Korridorer har et stort og trofast publikum i Århus, og derfor har bandet da også været at finde på programmet for Fed Fredag de tidligere år.  ”Vi har spillet i Tivoli Friheden tre gange før, og det har hver gang været en meget, meget stor fornøjelse. Publikum kan i år forvente, at vi spiller en lille smule mindre forkert, end vi plejer. Så kom glad.”, sådan udtaler  Johan Olsen, forsanger i Magtens korridorer.

 

Søndag i Friheden bliver præget af duften af grillmad når Weber Grill for andet år i træk inviterer til Grill-fest med blandt andet deltagelse af ”Den Danske BBQ landshold”.

 

Læs mere

Stort Sankt Hans arrangement i Tivoli Friheden

Udsendt: 21/06 2010

Traditionen tro markerer Tivoli Friheden midsommeren med et arrangement der i år er udvidet til også at omfatte en koncert med Bamses Venner.  Båltalen holdes af Borgmester Nicolai Wammen,  og efterfølgende er der stort bål med både kost og heks midt på Svanesøen, og medens bålet brænder, synger 3 sanglærker for til midsommervisen. Aarhus Garden og Odder Garden markerer en festlig ramme om hele arrangementet. Og når arrangementet er slut ved Svane-søen er der koncert med Bamses Venner på Friluftsscenen. Hele Tivoli - med alle forlystelserne og den smukke grønne bøgeskov - danner en skøn ramme om en festlig Sankt Hans aften. Og bedst af alt: Meterologerne har lovet dejligt lunt og tørt sommervejr. 

Læs mere

TIVOLI´S SOMMERSÆSON STARTER PÅ FREDAG – DET MARKERES MED FED FREDAG MED KÆRLIGHEDSBUTIKKEN.

Udsendt: 15/06 2010

På fredag starter sommeren for alvor i Århus – det er nemlig fra på fredag, at Tivoli holder åbent alle ugens dage frem til og med 10. august. Weekenden byder på stor aktivitet – og noget for enhver smag. Fredag aften kl. 20.00 indtager ”Loveshop” scenen til Fed Fredag. Loveshop er nu igen -  efter 5 års pause  - at finde på koncertscenerne. Fredag afvikles tillige endnu en indledende runde i vandplaskekonkurrencer Cobra-Water-Cup. Lørdag er der gratis adgang til parken fra fra kl. 17.00,  hvor Tivoli og AOA.dk inviterer til VM-storskærmsfodbold når det danske landshold møder Cameroun med kampstart  kl. 20.30.  Søndag kl. 16.00 er Mek Pek på scenen til Super Sommer familiekoncert med X-factor stjernerne Asian Sensation.  Endelig byder weekenden på et nyt spise-koncept idet Restaurant Terrassen sommeren over byder velkommen til uformel Brasserie-stemning under temaet ”ærlig mad til reelle priser”.  

Læs mere

Vandpjask Tæt på Ækvator og Tju Bang spadseretur – det hele sker i Friheden

Udsendt: 08/06 2010

Der bliver stor aktivitet i Tivoli Friheden i weekenden – og noget for enhver smag. Fredag aften kl. 20.00 er der Fed Fredag med Lis Sørensen – en af Danmarks mest populære sangerinder gennem mere end tre årtier. Fredag afvikles tillige 3. indledende runde i vandplaskekonkurrencer Cobra-Water-Cup. Søndag byder på Ecco Walkathon hvor alle deltagere har fri entré til Tivoli som er mødestedet forud  for en spadseretur på enten 6 eller 10 km. For hver tilbagelagt kilometer donerer Ecco kr. 7,50 til 3 forskellige velgørende organisationer – og dem der går turen, bestemmer selv hvem der skal modtage støtten. Søndag kl. 16.00 kulminerer weekenden med Åh Abe koncert hvor Mek Pek og Alberte giver den gas med familieunderholdning på friluftsscenen.  

Læs mere